|
Kategori: grammatik, ordbøger, sprogvidenskab
diftong substantiv
| Singularis, ubestemt form | diftong |
|---|
| Singularis, bestemt form | diftongen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | diftonger |
|---|
| Pluralis, bestemt form | diftongerna |
|---|
| Udtale | [di-ftång] |
|---|
| Synonym | tvelyd |
|---|
| Se også | monoftong, triftong |
|---|
| Sproglig herkomst | di(s))=dobbelt- og phthongos=lyd, græsk |
|---|
-
diftong, sproglig lydkombination af to vokaler
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
När det talas skånska hörs det inte bara många diftonger, men även triftonger
Når der tales skånsk er der ikke bare mange diftonger i udtalen, men også triftonger
-
Diftonger var även det normala uttalet under fornnordisk tid, alltså även för uppsvenskar
Diftonger var også den normale udtale i oldnordisk tid, altså også for svenskere nord for Skåne
diftongera verbum
| Infinitiv | diftongera |
|---|
| Præsens | diftongerar |
|---|
| Imperfektum | diftongerade |
|---|
| Participium | diftongerat/diftongerad |
|---|
| Udtale | [di-ftång-era] |
|---|
-
diftongere, udtale en vokal som som to vokaler/lyde
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
digraf substantiv
| Singularis, ubestemt form | digraf |
|---|
| Singularis, bestemt form | digrafen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | digrafer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | digraferna |
|---|
| Udtale | [digraf] |
|---|
-
digraf, to bogstaver der svarer til en sproglyd
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Lj i ljud, ljuga och ljus är en digraf
Svensk lj i ljud (lyd), ljuga (lyve) og ljus (lys) er en digraf
diktamen substantiv
| Singularis, ubestemt form | diktamen |
|---|
| Singularis, bestemt form | diktamen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | diktamina/diktamen |
|---|
| Pluralis, bestemt form | diktamina |
|---|
| Udtale | [dikkt-am-en] |
|---|
| Sproglig herkomst | oprindeligt diktere, latin dictare=befale', latin |
|---|
-
diktat, staveøvelse hvor elever skriver det ned som bliver sagt/læst op
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
diminutiv substantiv
| Singularis, ubestemt form | diminutiv |
|---|
| diminutivet |
|---|
| diminutiver/diminutiv |
|---|
| - |
|---|
| Udtale | [di-minn-ut-iv, di-minn-ut-iv] |
|---|
-
diminutiv, ord/endelser som har fået betydning af noget meget lille/småt/kært
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Svenska diminutiver kan sluta på -ing (småtting) eller -ling (älskling), tyska kan sluta på -chen eller -lein, holländska på -je og -ke (Antje, Janneke). Danskan använder inte diminutiva ändelser
Svenske diminutiver kan ende på -ing (lille barn) eller -ling (lille elskede), tyske kan ende på -chen eller -lein, hollandske på -je og -ke (A., J.) Dansk benytter sig ikke af diminutive endelser
disjunktion substantiv
| Singularis, ubestemt form | disjunktion |
|---|
| Singularis, bestemt form | disjunktionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | disjunktioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | disjunktionerna |
|---|
| Udtale | [diss-junkschon] |
|---|
-
disjunktion, adskillelse, modsætning
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
særlige udtryk
-
Exklusiv disjunktion: t.ex. vill du ha mjölk eller vatten? (antingen eller)
Eksklusiv disjunktion: fx vil du ha' mælk eller vand? (enten eller)
-
Inklusiv disjunktion: t.ex. vill du ha mjölk eller vatten? (antingen eller, eller både och)
Inklusiv disjunktion: fx vil du ha' mælk eller vand? (enten eller, eller både og)
diskurs substantiv
| Singularis, ubestemt form | diskurs |
|---|
| Singularis, bestemt form | diskursen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | diskurser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | diskurserna |
|---|
| Udtale | [diss-kurrs] |
|---|
| Se også | diskussion |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk discours=tale, samtale af latin discursus, afledt af discurrere=løbe frem og tilbage, fransk |
|---|
-
diskurs, sammenhæng af udsagn/idéer/definitioner/lign. som udgør kernen i fx en samtale/et ræsonnement
-
diskurs i sprogvidenskabelig sammenhæng, studium af opbygningen af samtaler, tekster og lign.
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
|
